SPØRGSMÅL:
Kære Camille.
Jeg er 33 år, og fik konstateret rygsøjlegigt som 20-årig. Jeg fik muskelgigt for 2 år siden. Mit spørgsmål lyder: Kan man få nervebetændelse af stress og
frygt for hvad det skal ende med i ens liv. Og hvordan kan sådan sygdomme lige ramme en, kan man udvikle de her sygdomme ved stress i kroppen. Har udviklet så meget følelsesløshed i mine arme og ben.
SVAR:
Kæreste
dig, det lyder virkelig smertefuldt.
Du spørger:
“Hvordan kan sådan sygdomme lige ramme en?”
Jeg svarer:
Jeg mener
ikke, at noget rammer os. Jeg mener vi udvikler sygdom, på baggrund af følelsesmæssig ubalance, fortrængt Guddommelighed og fornægtelse af vores sande oprindelse.
Du spørger:
“Kan
man udvikle de her sygdomme ved stress i kroppen?”
Jeg svarer:
Stress er en sund reaktion. Vores krop opfanger fare, og reagerer. Når vi er stresset, er det altså
fordi der er noget som stresser os. Stress er desværre også blevet et moderne udtryk. Men stress er en urgammel reaktion, som opstår når der er fare på færde. Stress får os til at kæmpe eller flygte. Det er smart. Og
det foregår i vores krybdyrhjerne.
Der er to niveauer af smerte, eller stress om du vil, nemlig smerten man skaber nu, og smerten fra fortiden der stadig lever videre i sindet og kroppen.
Sidstnævnte er den ødelæggende.
Følelser opstår der, hvor sindet og kroppen mødes. Det er kroppens reaktion
på sindet – eller man kan sige et spejlbillede af sindet i kroppen. F.eks. vil en tanke om angreb eller en fjendtlig tanke skabe en opbygning af energi i kroppen, som vi kalder vrede. Kroppen gør sig klar til at kæmpe.
Den tanke, at man er truet fysisk eller psykisk, får kroppen til at trække sig sammen, og det er den fysiske side af det vi kalder frygt.
Når faren er drevet over, lægger stressen sig igen.
Det gør kroppen helt af sig selv. MEN, desværre sker det ikke for nutidens mange mennesker. Vi er kommet så langt væk fra os selv, at naturlig lindring og traumeheling er blevet unaturligt. Tænkningen har erstattet
denne proces. Men vi kan ikke tænke os til heling, og derfor er verden fuld af mennesker som er forslået og syge.
Følelsesløshed er netop tegn på en higen efter tænkning. Jo større tænkning,
des mindre følelsesmæssig mærken.
Da Jesus gik på jorden, formidlede han hvad kærlighed og taknemmelighed er, og det gjorde han netop IKKE gennem logisk tænkning. Han tog ydermere alle vores
lidelser med sig. Det fatter vi bare ikke…
Sygdom opstår, når noget kommer ud af balance, og IKKE genoprettes!
Fra naturens side er der ikke noget galt i, at celler
deler sig og mangfoldiggøre sig i kroppen, men når denne proces ledsages af frygt, breder cellerne sig på frygtsom vis, og vi kan udvikle sygdom.
Stress forårsages også af at være “her“, men
ønsket om at være “der“. Det er en spaltning, der river os i stykker indeni. At skabe og leve med en sådan indre spaltning er vanvittigt.
Gigt er et udtryk for et selvværd og en selvkærlighed,
som lider grusomt. Mangel på kærligheden til det oprindelige og dét faktum at du er skabt i Guds kærlighed.
Lad mig mine om, at alt hvad der eksisterer har Guds-essens. Alt levende. Solen,
jorden, planterne, dyrene, menneskene - alt er udtryk for bevidsthed i forskellige grader. Prøv følgende:
Ret opmærksomheden mod kroppen. Føl den indefra. Er den levende? Er der liv? Kan du
føle energien? Kan du mon fornemme din iboende Guddommelighed? Bliv ved at fokusere på din krop indefra. Undlad at tænke på den. Føl den. Mærk den. Jo mere opmærksomhed du giver den, jo bedre får den det.
De
fleste mennesker søger alle mulige former for psykologisk tilfredsstillelse, fordi de tror, at det vil gøre dem lykkelige eller befri dem fra følelsen af frygt, savn og/eller sygdom.
Men det
er ikke sandheden.
Vi finder Gud i det øjeblik vi indser, at vi ikke har brug for at søge efter Gud. Derfor er der ingen anden vej til frelse, end denne eneste.
Jeg
ved det er vildt at påstå. Især i en tid som denne. Eller måske er det ligefrem helende. Hvor der er fred, er der liv.
Som altid skrevet fra hjertet.
Må Gud velsigne dig.
Knus
C