Fordi du ikke har spurgt!

Nu har jeg fået kendskab til dig, Camille, og jeg VED, at det du skriver er rigtigt for mig. Ved dog ikke helt om mit spørgsmål er relevant her i brevkassen, men nu tager jeg chancen.

Igennem mange år har jeg læst Louise L. Hay, men jeg har aldrig snakket med så mange om det.

I min hverdag møder jeg mennesker som mener at ”sygdom er smitsom, at man ikke kan gøre noget ved det, at det er lægens ansvar at få mig rask osv”, og nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg bliver irriteret over den måde at betragte det på, men samtidig har jeg SÅ svært ved at byde ind med mit syn. Så mit spørgsmål er, hvad gør du?

Mit svar:

Jeg byder ALDRIG ind, med mindre der opstår en kærlig åbning, eller hvis jeg bliver betalt for det!

Jeg husker en gang, da en bekendt spurgte mig til råds, og jeg fortalte frit fra leveren, hvorefter hun til slut sagde;

”Wauw, men hvorfor har du aldrig sagt det?”

Mit svar til hende:

Fordi du ikke har spurgt!

Det er aldrig nogens opgave, at fortælle andre hvor deres sko trykker. Heller ikke selvom vi ser det klart og tydeligt.

Alle mennesker har hver deres agenda. Det er SÅ vigtigt at respektere.

Og ja, det kan være hamrende svært at udlade at påpege noget som emmer af smerte, når vi jo synes at have den helende løsning. Men det er ikke en garanti for, at det andet menneske kan se det samme, og SÅ bliver det lynhurtigt op ad bakke for alle parter.

Det er svært for dig, fordi din bevidsthed er udvidet, og fordi du stadig færdes blandt mennesker hvis bevidsthed IKKE er højnet.

Det handler SÅ meget om afgrænsning, og om at erkende, at du stille og roligt begynder at tiltrække nye relationer som matcher din nye bevidsthed.

Det handler altså om at SLIPPE et behov for at hjælpe nogen, som ikke har bedt om det.

Dette betyder dog ikke, at du skal undlade at italesætte dit livssyn. Det mener jeg aldrig man skal gøre. Men opleves det svært at dele ud af dette, så handler det om at det er svært at stå ved sig selv. Og så er det DET der skal heles.

Andre menneskers syn på sygdomme trigger dig, fordi du endnu ikke er klar til at adskille dig og stå frem som den du er.

Slip andres meninger og holdninger, det gavner dig ikke

Nyd i stedet din egen viden, og vær stolt af din udvidet bevidsthed, DET gavner dig.

Og ja, dit spørgsmål er top relevant i brevkassen her. Rigtig mange mennesker kæmper den samme sag. Jeg taler af erfaring, jeg har om nogen måtte stå model til mange slag, fordi jeg netop gik på havevandring og forsøgte at fixe andres haver, uden tilladelse!

I dag passer jeg min egen have – hvorfor den også er flottere end nogensinde før – og jeg hopper kun over i andres, hvis jeg bliver inviteret eller betalt for det.

Brug Frankincense langs rygsøjlen. Den oplyser din individuelle sandhed og vil på rygsøjlen bidrage til din “sande opretholdelse”!

Ingen symptomer, sygdomme eller skader kan løses på det plan hvor det optræder. Vi er nødt til at stige op til et højere niveau for at finde løsningen!

BodyTranslation© translating symptoms to love – NYT HOLD HVERT ÅR!

Al heling af symptomer bliver aktiveret gennem kærlighed.

Således fungerer Metasundhed. Således oversætter man kroppens sprog. Således taler det spirituelle. Og således heler man.

Og du kan jo bare kopiere mig!

For mig, er det vidunderligt at have mit eget spirituelle og åndelige apotek, i form af helende essentielle olier. Det kan du også få.

Om Camille

Flere ord fra min notesblok – TRYK HER

Vil du have en healing til din mave?

 

Du lander på min liste, så du får søde breve fra mig. Du kan let strege dig igen. 

Share via
Copy link
Powered by Social Snap