Udsolgt !

Foredrag i Roskilde – “Det blå hus”, Blågårdsstræde 7

Torsdag den 26. november 2015, kl 19.00-21.30

Holder du af dit indre barn? Lad mig bøje det i neon; Det koster kassen af lade være…

Uanset hvor kærlige vores forældre var, så har vi alle oplevet, ikke, at føle os sikre på deres kærlighed. Sådan er det bare. De gjorde det ikke med vilje; men det var hvad der skete.

Og det har en pris – som du betaler – hvis du underlader at hele dine sår indefra.

Men hvordan? Jo, denne aften bliver en kærlig en af slagsen:

  • Du får nemlig belyst, hvordan du kommer dig selv til livs, helt ned på celleplan.
  • Du får vist hvordan du heler dit indre barn, også kaldet dine følelser.
  • Du får vist, hvordan du med stor succes, springer over hvor gærdet er lavest – og faktisk heles af det.
  • Du får hjælp, til, at mærke ind i dine følelser, således, at du selv kan gå hjem, og fortsætte helingen med dit indre barn.
  • Du får ryddet slør af vejen, de sløringer, som hindrer dig i at se klart.

Det er altså intet du skal kæmpe dig igennem, denne aften. Det gavner dig nemlig ikke. Sandsynligvis har du allerede kæmpet rigeligt, og forgæves.

En følelse varer sjældent længere en 2-3 sekunder, men de fleste af os holder fast, hvilket forlænger smerten unødigt. Så du kan nok se, hvor vigtigt det er, at give sig selv lov at at mærke dem, ja, mærker det indre barn, fremfor at bekæmpe. Det vi bekæmper, består jo som bekendt.

Du får altså vist den nærende og helende vej – til stor glæde, og gavn, for krop, sind og ånd. Så enkelt er det.

Janne Skou udtaler… Charlotte har en helt speciel evne til at se essensen i rummet, og kan med hendes autenticitet og nærværhed, komme helt tæt ind til kernen. Hun stiller omsorgsfuldt og kærligt skarpt, og skaber en forandring som kommer direkte, og uden omsvøb fra hjertet. Denne dybe kærlighed, skinner igennem alt hvad hun foretager sig, så man trygt kan give slip. Charlotte er et feminint væsen, som elsker at være kvinde, og derigennem give udtryk for den styrke som ligger heri. Hun er på alle måder en utrolig vis kvinde. – 2015

Det voksne er nemlig udeblevet, når man…

  • undviger sig i at sige fra
  • ikke føler sig god nok.
  • frygter symptomer og sygdom.
  • bruger kontrol, fremfor tillid.
  • knokler, uden at mærke sin grænse.
  • er bange for skilsmisse.
  • bekymrer sig om hvad andre mon tænker om en.
  • frygter opsigelse.
  • bekymrer sig om økonomien.
  • mærker misundelse, jalousi eller magtesløshed.
  • Eller når man benytter sig af dramatrekanten; Offer-bøddel-redder!

Det indre såret barn, er det barn, der har oplevet mangel på respekt, og værdsættelse. Det barn, der er blevet påduttet, at tænke, eller føle noget bestemt. Og hvem er ikke det? Det barn der tvivler på sin egen værdifuldhed, og til tider føler sig ensom og angst.

Kender du til det…

  • at føle en form for overreaktion?
  • bange for det uvisse?
  • man kan jo aldrig vide?
  • tænk nu hvis?
  • man skal ikke være blind for at… ?
  • det går ikke?
  • hændelser synes at gentage sig?
  • føler usikkerhed?
  • måske uforklarlig utryghed?
  • ja, sommetider hører du dig selv sige; ”Sikke noget pjat, værre er det jo heller ikke”.

Kender du det? Jeg lover dig, det gør vi stort set alle.

Men så er den voksne del trådt i baggrunden, ja måske ligefrem udeblevet, hvilket udløser falsk frygt – og som i sidste ende har rødder i en gammel historie. Gammelt materiale.

Jeg kalder det, ”dit indre barn”– og hun har brug for heling. Enhver uforløst hændelse fra fortiden, udløser nemlig en falsk frygt i nuet.

Med mindre du har lavet en hel del terapeutisk arbejde – og måske også selv om det – vil dit Lille Selv til stadighed forsøge at overtage roret, og tvinge dig i knæ, når hun er bange.

Charlotte Kure fortæller… Denne her del af os, er nemlig ganske irrationel og psykologisk umoden. Hun river og flår i vort indre, fordi hun er bange. Ikke fordi hun er ond, men fordi hun er barnlig, såret og bange. Hun har en evne til at forestille sig alverdens katastrofer – og hun føler sig bedst beskyttet, når hun advare dig om mulige trusler på vejen. Hun tror, at beskyttelse skal findes i advarsler. Hun forudser det hele på forhånd, man behøver ikke en gang at vente, hendes lille skrøbelige finger skal nok pege i retning heraf.

Hun er drevet af angsten for forandring. For hende er tryghed lig med det kendte, uanfægtet af kvaliteten. Stakkels lille menneske. Hun er styret af frygt, hvorfor hun også forhindrer en i, at tage ved lære. Hun er omtrent 7 år – og en 7-årig kan ikke træffe sunde, afgørende og voksne beslutninger.

Og for det ikke skal være løgn, så er hun tilbøjelig til at dyrke de samme historier, igen, og igen, og igen…

Og hvad så?

Ja, når du indser hvad dit indre barn i virkeligheden fortæller dig, så kan du jo spørge ind til, hvad det er tid til at hele? Tid til at ændre? Alting har sin tid. Lyt til hende, hun fortæller dig jo, hvor det er tid til at springe ud i blomst.

Og vil du blomstre? Så er der ingen vej udenom, kun igennem. Nøglen ligger i lorten. Det handler om at tage ansvar. Det handler om adskillelse. Det handler om at turde træde i voksenposition. Det handler om egenkærlighed.

Jeg sidder, i sagens natur, ikke inde med svarene – TIL DIT LIV – det gør kun du. Men du vil opleve, at jeg taler lige ud af posen, om det jeg oplever du overser, undgår og forsvarer.  Jeg åbner HELT op, så du kan spejle dig. Du får min viden, og min erfaring, og det bliver med fat om roden.

Vort indre barn vil altid være en del af dig – og hun vil jævnligt komme med budskaber. Det kan vi ikke ændre på.

Der er brug for en voksen, når hun viser dig frygten, og til stadighed peger i retning af det, du har brug for at hele. Meningen er, at du kærligt skal lytte til hende – uden at lade dig diktere.

Aftenen er for dig, hvis du er:

  • nysgerrig på dig selv
  • åben for nyt
  • klar til at tage ansvar
  • selvreflekterende
  • og insisterer på forandringer

 

Vær velkommen ♥