Ja, det sagde jeg. Undskyld!

Jeg har nok altid sagt, og delt, kontroversielle ting!

Det her er bestemt ingen undtagelse. Blot fra et andet sted.

2022 blev året hvor jeg vågnede. For alvor.

For 3 år siden startede snakken om en kommende opvågningstid. Og hen over tid tog denne snak blot til i styrke. Forståelsen af, at flere og flere ville vågne. Både personligt som kollektivt.

Jeg lægger mig fladt ned, og erkender at jeg tænkte: “Ja, vi skal i den grad vågne, for verden er slem, men jeg er jo vågen, så jeg kan jo bare tage den med ro”.

Undskyld.

Aldrig før har jeg taget så grueligt fejl.

En stor del af det, som jeg hidtil har beskæftiget mig med, troet på, ment noget omkring, og været overbevist om, står til udskiftning. Meget af det.

At vågne i New Age, og indse at man skal forlade, kan i den grad godt kaldes AT VÅGNE OP.

Og det gjorde jeg.

Ja, jeg lagde mig fladt ned. På den ydmyg, overgivende og yderst selvkærlige måde.

Tænk, at jeg skulle komme til at læse i Biblen. Og elske det. Bede dagligt. Ikke kun ind imellem, som hidtil. Men dagligt. Det var meget surrealistisk.

Jeg har på ekstrem kort tid mødt mennesker, steder og rum jeg aldrig havde havde troet jeg skulle opleve.

Jeg er kommet hjem. Ohhhh, ved godt det lyder kliché agtig, men det er sådan det føles.

Med benene på nakken har jeg forladt New Age, og landet med begge ben i Guds favn.

I dette liv vil vi alle opleve angst, og vi vil have bekymring. At opleve disse følelser er ikke forkerte, men hvis vi ikke ved, hvad vi skal gøre med det, kan vi blive kontrollerende, hårde, dømmende, lammet….

Og hvis du er som mennesker er flest, så kender du alt til skammens soundtrack:

“Det kan jeg ikke”, “nu er jeg for meget”, “det er jeg ikke værd”, eller “jeg er svær at elske”… og bla bla bla…

Skammen råber måske også: “Nu får du ikke flere chancer!”

Disse stemmer fordømmer os på et dybt plan, så når vi første gang møder Nåden, kan vi komme til at tænke: “Jeg fortjener det ikke.”

Gud gør det meget klart, hvad vi har brug for at gøre med alle de følelser. Husk på, Jesus kom ned på jorden, for at tage alle disse lidelser på sig. For vores skyld. Det er troen herpå vi mangler i dag. Derfor lider vi…

Ja, dæmoner er på spil alle vegne, og sniger sig ind i alle sprækker. Når vi ved det, ved vi også hvordan vi lukker huller.

Tilgivelse er stærkere end ærgrelse. Velsignelse er stærkere end forbandelse. Taksigelse er stærkere end at beklagelse. Ros er stærkere end anklage. At elske er stærkere end at hade.

  • Ja, hvordan ville det se ud, hvis du troede på, at Gud lader dig begynde forfra  i dag?
  • Hvordan ville dine tanker om fremtiden ændre sig?
  • Kan du mærke en åndelig kamp inden i dig?
  • Hvis ja, hvordan vil du beskrive den? Blot mærk efter…

Sygdom, symptomer, kampe, og alt det andet svære, er en påmindelse om, at vende blikket og troen mod det Guddommelige.

Der foregår en kamp i verden, men det er ikke mellem mennesker. Det er en åndelig krig.

Der udspiller sig et uset drama bag kulisserne. En åndelig virkelighed, der er lige så autentisk som det vi kan se og røre ved. Gud har fjender, og disse fjender ønsker at såre.

Satan spreder løgn ind imellem sandheden, så vi bliver forvirret. Verden er fuld af forvirret og rodløse menneske på vej i den gale retning.

En stor del af verdens befolkning er hoppet ombord i løgnen om stik. Fordi de er forvirret, og forblændet af det falske lys. Falske løfter. Men også frygten for at skille sig ud af mængden, og stå klart i det andet lys.

Jeg beder dagligt. For verden. Og jeg ved at Gud er suveræn gennem det hele. Men mennesket har sit frie valg, vi vælger selv hvilket lys vi vil følge. Vi vælger hver især.

En sød kvinde sagde til mig forleden dag:

“Jeg tror på Gud, men jeg vil ikke ind i en Religion, Charlotte!

Det vil jeg heller ikke. Sagde jeg. Og det er jeg heller ikke. På ingen måde.

At være kristen, er at have en relation, ikke en religion.

Husk på, Jesus kom ikke for at starte en religion. Han kom for at sætte dig og mig i frihed. Og tror du mig ikke, så kan jeg virkelig anbefale at læse Biblen.

I Bibelen finder vi faktisk de bedste leveråd. Hvis vi regelmæssigt læser i den, tænker over det vi læser, og anvender det i vores liv, så vil livet forvandle sig. Ikke kun på den korte bane. Den lange. Den helt lange…

Om at dømme andre. Fra Biblen:

“Lad være med at dømme andre, ellers

bliver du selv dømt. Den målestok du anvender over for andre, vil blive anvendt overfor dig selv.

Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på.

Hvordan kan du sige til din ven: ‘Lad mig tage splinten ud af dit øje, når du ikke ser bjælken i dit eget?

Sørg først for at få bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud af din vens øje”.

Og til dig, kære, som kæmper med penge-tanker.

Denne her går kærligt ud til dig, og er taget fra Mattæusevangeliet:

“Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden.

I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden.

Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på.

Er livet ikke mere end maden og tøjet?

Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men jeres himmelske Far sørger for dem. Er I ikke mere værd end dem?

Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?

Hvorfor bekymrer I jer for, om I har tøj at tage på? Se på blomsterne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem.

Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer?

Hvor er jeres tro dog lille. Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen. Lad de Gudsløse om det. Det er jo det, de går op i.

Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift.

Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp.

Dagen i dag har problemer nok i sig selv.”

Lad dette være de sidste ord i 2022, og med et ønske om et opvågnet, berigende, og kærligt år 2023.

Og husk:

Når vi siger vi holder af, men ikke følger op med handlinger, så er det ikke sandfærdig kærlighed. Så er det noget andet.

Men der er altid masser af behov og muligheder for at gøre godt. Hvad vi sår, høster vi. Vi skal være ivrige og klar til at gøre godt. Synes jeg.

Lad ikke det usagte ord være det sidste.

Være nænsom og kærlig.

Vis det i gerninger.

Og tilgiv.

Bare tilgiv.

Så skal du se…

Læs flere yderst tankevækkende ord om opvågning og OM Charlotte her. Vær velkommen.

Eller trykke frem og tilbage, nedenunder her, for flere skriv fra min kærlige kant.

Vil du have en
lydfil til din mave?

 

Du lander på min liste, så du får søde breve fra mig. Du kan let strege dig igen.