Jeg er kommet for at gå forrest…

SPØRGSMÅL:

Kære Camille, jeg er nysgerrig efter at høre hvilken uddannelse du har taget for at vide det du deler om sammenhængen mellem krop og psyke.

Og tusinde tak for din oplysende og kærlige brevkasse. Jeg er oprindeligt uddannet skolelærer og for nyligt psykoterapeut og har så ofte tænkt: hvorfor lærer vi ikke børn i skolen at elske og lytte til sig selv?

På samme måde tænker jeg om dine svar, som giver så dyb resonans inde i mig: hvorfor ved alle ikke det, Camille ved om kroppen og dens måde at kommunikere og balancere sig selv på?

SVAR:

Kære Sasja, jeg har mange forskellige uddannelser og kurser bag mig, eksempelvis Psykoterapeut, Metasundhed og Psych-K. Det hele figurerer på min hjemmeside.

Men det mest afgørende, er, at jeg altid – og helt intuitivt – har oversat kroppens sprog.

Det er bare noget jeg gør.

Det har altid ligget lige til højrebenet, om end jeg i mange år nedtonede det…

Og taler vi sjælemission, så er jeg kommet her på jorden for at gå forrest og sprede et budskab, som er “før sin tid”. Det har imidlertid ikke altid været nemt, og har selvsagt medført en masse knubs undervejs, og til tider en følelse af føle mig komplet vanvittig.

Sådan er det imidlertid ikke længere.

I dag står jeg ved mig selv, og så kan folk følge med mig eller lade være. I dont care…

Som lille bitte pige var jeg alvorligt syg, og allerede som teenager begyndte jeg at undrer mig over HVORFOR netop denne sygdom. Ligesom jeg også generelt satte spørgsmålstegn ved alle behandlingsmetoder som lægeverden anbefalede.

En udfordring, som jeg dog skal være opmærksom på, er, hvorledes jeg ofte er vidne til hvordan mennesker afslører sig selv direkte op i mit åbne ansigt. De ved det jo ikke, og det er ALDRIG min opgave at fortælle dem hvor skoen i virkeligheden trykker. Ofte trækker jeg mig bare, og/ eller drejer samtalen hen på noget andet…

Er jeg imidlertid hyret til at oversætte, så er det selvsagt en helt anden historie.

Og det er på baggrund af alt dette, jeg har skabt BodyTranslation. Jeg elsker simpelthen det kursusforløb!

Du spørger:

“…hvorfor lærer vi ikke børn i skolen at elske og lytte til sig selv?”

Jeg svarer:

Du kan tro, at jeg igennem tiden har tænkt det samme!

Mit bud på dette, er, at vi som samfund tillægger mere værdi at præstere, end at mærke.

Vi går mere op i hjerneaktivitet, end hjerteaktivitet.

Heldigvis er det ved at vende.

Flere og flere mennesker bliver jo det vi kalder stressramt, hvilket i virkeligheden er en kæmpe OPVÅGNING! Og det kommer i den grad samfundet til gode, fordi her MÆRKER man pludselig sig selv igen, og det er helende!

Jeg bliver aldrig en man kan tale med, uden at blive opdaget!

Share via
Copy link
Powered by Social Snap