Lad være med at lade mig være

Det er mit ansvar at jeg heler. Ikke dit.

Men jeg har brug for dig, for at kunne gøre det!

Jeg har endnu ikke draget erfaring i, at være tæt på en veninde, som har mistet en nærtstående.

Men jeg har omvendt været dén person som har mistet en nær relation.

Ja, jeg står faktisk midt i det.

Lige nu.

Min mor gik over på den anden side en smuk morgenstund den 5. august 2021.

Og guderne skal vide, at jeg står midt i mit livs vildeste helingsproces.

Så please, lad være med at lade mig være!

Lad mig forklare…

Hvis du er tæt på en som har mistet, så er jeg sikker på du kan lære noget.

Og hvis ikke du kan lære noget, så er det fordi du allerede ved hvor afgørende KONTAKT OG NÆRVÆR er!

Et menneske i sorg, er overvældet af overvældende følelser.

Et menneske i sorg har ofte ikke en klar fornemmelse af, hvornår de har brug for hvad og hvorfor.

Et menneske i sorg har derfor heller ikke det fornødne overskud til at række ud i tide.

Et menneske i sorg har brug for KONTAKT OG NÆRVÆR, for at kunne hele.

Et menneske i sorg ligner sig selv. Udenpå. Men indvendig er intet som før.

Desværre er vi en generation af mennesker som ikke har lært at færdes i “sorg-rummet”, hvorfor vi udskifter kontakt og nærvær med RO, med det for øje at tro vi giver plads til heling.

Det gør man ikke.

Ro er ikke helende i sig selv.

Ro er ikke at tillade længere intervaller mellem beskeder, fordi man tror det heler. Det heler man ikke af.

Ro er ikke at undlade at invitere, fordi man tror det heler. Det heler man ikke af.

Ro er ikke at undlade at tage kontakt, fordi man tror det heler. Det heler man ikke af.

Ro er ikke at skrive en sød besked om at man endelig bare skal række ud hvis behov. Det heler man heller ikke af. Tværtimod.

Ro heler ikke i sig selv.

I en sorgproces har man netop brug for kontakt. Måske ligefrem endnu mere kontakt. Fordi kontakt er nærvær.

Kontakt er liv.

Kontakt er lyset i mørket.

Kontakt er samvær.

Kontakt er kærlighed.

Kontakt er faktisk RO.

Kontakt er derfor helende. Afsindigt helende.

Kontakt er jo netop dét element som er gået tabt, når vi mister nogen som står os nær.

Det er i kontakten vi heler.

Ikke alene.

Aldrig.

Husk på: Når det ubærlige får nærvær, bliver det båret.

Tag intitiativ.

Vær kærlig insisterende.

Ring jævnligt. Mere end vanligt.

Skriv jævnligt. Mere end vanligt.

Tilbyd at komme forbi. Inviter til samvær hjemme hos dig.

Og vid så, at skulle det ske, at personen som er i sorg, rækker ud og beder om DIT nærvær, så tag’ det dybt alvorligt. Det har krævet mange anstrengelser forinden…

Det kommer fra et sted som føler sig fortabt.

Det kommer fra et sted som higer efter heling.

Det kommer fra et sted, som længes efter DIT nærvær. Ellers havde man aldrig rakt ud. Til netop dig. Vid det.

Det kommer måske også fra et sted, som er bange for afvisning. Dén følelse har derfor brug for åbne arme.

Slip hvad du har i hænderne, og træd til med dit nærvær. Træd til med hele dig. Det heler.

Både den som modtager, men så sandelig også for dig som giver.

Igen: Når det ubærlige får nærvær, bliver det båret. Man kan ikke bære det alene.

Vær den som bærer jeres relation for en periode. Det kommer tifoldigt tilbage.

For mig består min sorgproces i at pendulere ind og ud af sorgen.

Det er at græde hjerteskærende. Men det er også at grine i festligt lag.

Det er at skrive mig igennem sorgen. Men det er også at bevare min sorte humor.

Så nej, jeg har ikke brug for ro i rå mængder.

Jeg har brug for kontakt og nærvær. I rå mængder…

Således blev jeg en livserfaring rigere. Herfra ved jeg nu hvordan JEG kan bidrage helende, når en af mine veninder mister en nærtstående. For det vil jo ske. Sådan er livet her på jorden. Det er det smukke…

Vil du have en healing til din mave?

 

Du lander på min liste, så du får søde breve fra mig. Du kan let strege dig igen. 

Copy link
Powered by Social Snap