Om Camille

Det her er min skæve side om mig, til dig. Nu skal du se…

Jeg hedder Camille Lærkeh Essther Pedersen, men kalder mig blot Camille Essther. Og jeg piller ikke længere ved spejlet hvis jeg er utilfreds med det jeg ser. Jeg slukker lyset, og kigger indad.

Læs videre, så vil du opdage hvorfor...

Jeg har knoklet alle mine unge år for at få det godt! Helt skørt. For sikke en misforståelse. Hele denne kollektive misforståelse om at glæden, lykken, friheden og pengene er noget vi skal på jagt efter. Det er omsonst, for det virker ikke. Det man jager, det flygter jo. Det ved du også godt, ik?

Eftersom jeg er sådan en der leder kursusforløb, afholder foredrag, er numerolog og spirituel mentor, ja, så tror mange sørme, at jeg er immun overfor problemer i mit eget liv. Intet kunne være fjernere fra sandheden. Helt ærlig, træk mig venligst ned fra piedestalen. Tak. 

Men jeg har lært at række ud. Virkelig. Og så tager jeg naturloven grav-hammerende-alvorligt. Hvilket vel nok må siges, at være det springende punkt – The Big Leap.

Jeg gentager; jeg piller ikke længere ved spejlet, hvis jeg er utilfreds med det jeg ser. Hele den fysiske verden er spejlet på min indre tilstand. 

Og ja, jeg har det godt. Og det vil jeg fortsætte med at have. Helt ned i maven. Derfor har jeg lært mig selv, at gribe fat i det som gavner mig. Helt ned på celleplan. De essentielle olier er magien i mit liv.

Næste gang du hører om en medicin eller vaks, som efter sigende kan få en sygdom til at forsvinde, så må du spørge dig selv:

Hvor forsvinder den egentlig hen?

Er det virkelig løst, så både jeg og det menneskelige potientiale er blevet styrket?

Eller er det bare endnu en form for undertrykkelse, der i sidste instans kan føre endnu flere mennesker længere væk fra sig selv?

Du behøver ikke spørge mig. Brug ikke tid på det. Du kender mit svar.

Når vi går i krig mod naturen, har vi ikke en chance. Kroppen ved bedst. Sådan er det bare…

Og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at mængden af stressede og depressive mennesker, aldrig har været større.

Den manglende forståelse for hvordan kroppen i virkeligheden fungerer, fører direkte til en lukket tankegang. Og en lukket tankegang fører til manglende forståelse.

Det bider sig selv i r**** og således lander der ikke megen udsyn.

Det er vigtigt at lære at samarbejde med kroppen, fordi den så gerne vil samarbejde med os. Men denne samhørighed indebærer, at vi forstår de processer kroppen gennemgår, og støtter dem, navnlig når det drejer sig om heling.

Ville du sætte dig ind i en bil, hvor føreren har bind for øjnene?

Nej da....

Ikke desto mindre sker det dagligt.

Der er sket en eksplosion af diagnoser indenfor de seneste år. Hvad vi ser af labels, er helt horribelt.

Kasser og systemer smadrer mennesker.

Men hvorfor er det et problem at få en diagnose?

Det er det, fordi man bliver sygeliggjort. Man er ikke syg, man er bare i en livssituation der er SYG.

Problemet er ligeledes, at en diagnose er en betegnelse.

Det er IKKE en forklaring.

Det er IKKE en årsag.

Det er IKKE den rigtige retning.

Og herfra kan man så knokle videre, i forsøg på at eliminere denne lidelse.

Køreturen bliver farlig, fordi den ikke inkluderer HELE mennesket.

Ja, se dig lige omkring, der eksisterer flere uforklarlige sygdomme end nogensinde før.

Men hvis en diagnose hjælper til behandling, hvorfor er det så et problem?

Fordi det blot er symptombehandling. Med diagnoser symptombehandler vi, i stedet for gøre noget ved livssituationen.

Det er et problem i vores samfund, at vi ikke ser på hvad der egentlig er galt. Vi ser ikke på, hvorfor det enkelte mennesker lider, mistrives, og kæmper med symptomer - og man spørger ikke dybere ind - FORDI det koster nærvær.

Lægevidenskaben er på afveje. Køreturen ender galt. Før eller siden.

Men sørme om de ikke fastholder, at være på rette vej, og har formået at få millioner af mennesker med på denne vanvittige køretur – og det koster kassen.

Sandheden er imidlertid, at der altid findes en dybere forklaring på symptomer og sygdomme.

ALTID.

Der er altid en mening med galskaben.

Og meningen skal findes i dybden. Men i hasarderet kørsel, overhaling, og med bind for øjnene, kommer man aldrig i dybden.

Vi skal spørge os selv, hvorfor vi har skabt et liv som skynder sig som ind i helvede!

Vi skal spørge os selv, hvorfor vi hellere vil medicinere os gennem livet, snarere end at mærke det!

Vi skal spørge os selv, hvorfor vi vedholder denne overordnet fornægtelse af sammenhæng mellem krop, sind og ånd.

Vi har alle et ansvar for at afbryde, og stige af denne vanvittige køretur.

Stoppe med at lege blindebuk.

Vi skal tage ansvar for vores følelser, fordi de opleves i vores krop. Følelser er som vejskilte. De fortæller os om vi er på rette vej, eller ej...

VI SKAL LYTTE TIL VORES KROP - den gemmer på et vigtigt budskab!

Følelser som overses, overhøres, eller ignoreres, leder livet på afveje. Ja, følelser som benægtes vil før eller siden påvirke kroppen på en stærk stressende måde. Det er det vi kalder sygdom, og er resultatet af noget gammelt vi valgte at overhøre.

Tiden er inde til et paradigmeskift. Af med bindet, lad det uforklarlige blive forklarligt igen. Det er det jo alligevel, fra naturens side.

Lys og kærlighed til menneskeheden.

Dét er helbredende. 

SPØRGSMÅL:

Kære Camille, jeg er nysgerrig efter at høre hvilken uddannelse du har taget for at vide det du deler om sammenhængen mellem krop og psyke. Og tusinde tak for din oplysende og kærlige brevkasse. Jeg er oprindeligt uddannet skolelærer og for nyligt psykoterapeut og har så ofte tænkt: hvorfor lærer vi ikke børn i skolen at elske og lytte til sig selv? På samme måde tænker jeg om dine svar, som giver så dyb resonans inde i mig: hvorfor ved alle ikke det, Camille ved om kroppen og dens måde at kommunikere og balancere sig selv på?

SVAR:

Kære Sasja, jeg har mange forskellige uddannelser og kurser bag mig, eksempelvis Psykoterapeut, Metasundhed og Psych-K. Det hele figurerer længere nede på siden her.

Men det mest afgørende, er, at jeg altid – og helt intuitivt – har oversat kroppens sprog. Det er bare noget jeg gør. Det har altid ligget lige til højrebenet, om end jeg i mange år nedtonede det. 

Og taler vi sjælemission, så er jeg kommet her på jorden for at gå forrest og sprede et budskab, som er “før sin tid”. Det har imidlertid ikke altid været nemt, og har selvsagt medført en masse knubs undervejs, og til tider en følelse af føle mig komplet vanvittig.

Sådan er det imidlertid ikke længere. I dag står jeg ved mig selv, og så kan folk følge med mig eller lade være. I dont care…

Som lille bitte pige var jeg alvorligt syg, og allerede som teenager begyndte jeg at undrer mig over HVORFOR netop denne sygdom. Ligesom jeg også generelt satte spørgsmålstegn ved alle behandlingsmetoder som lægeverden anbefalede. 

En udfordring, som jeg dog skal være opmærksom på, er, hvorledes jeg ofte er vidne til hvordan mennesker afslører sig selv direkte op i mit åbne ansigt. De ved det jo ikke, og det er ALDRIG min opgave at fortælle dem hvor skoen i virkeligheden trykker. Ofte trækker jeg mig bare, og/ eller drejer samtalen hen på noget andet. Er jeg imidlertid hyret til at oversætte, så er det selvsagt en helt anden historie. Og det er på baggrund af alt dette, jeg har skabt BodyTranslation. Jeg elsker simpelthen det kursusforløb! 

Du spørger:

“…hvorfor lærer vi ikke børn i skolen at elske og lytte til sig selv?”

Jeg svarer:

Du kan tro, at jeg igennem tiden har tænkt det samme! Mit bud på dette, er, at vi som samfund tillægger mere værdi at præstere, end at mærke. Vi går mere op i hjerneaktivitet, end hjerteaktivitet. Heldigvis er det ved at vende. Flere og flere mennesker bliver jo det vi kalder stressramt, hvilket i virkeligheden er en kæmpe OPVÅGNING! Og det kommer i den grad samfundet til gode, fordi her MÆRKER man pludselig sig selv igen, og det er helende!

Jeg mistrives med overfladebehandling, og jeg bliver aldrig en man kan tale med, uden at blive opdaget! Så enkelt er det.

Jeg lever ud fra fingerreglen; – føles det godt, så er det godt. Føles det ikke godt, så er det ikke godt, og så skal der justeres. Det er mega nemt. Og langt mere kærlighedsfyldt end så meget andet.

Jeg er passioneret æstetiker helt ud til fingerspidserne. Jeg elsker dans, sang & musik, essentieller olier, stearinlys, rødvin og detaljen for det smukke. Livet skal være glædesfyldt, sjovt og nærende. Punktum.  

Det elsker jeg!