Det her er min skæve side om mig, til dig. Nu skal du se…

Indtil for nylig hed jeg Camille Essther, men det gør jeg ikke længere. 

Jeg er i skrivende stund, december 2022, godt og grundigt på vej ud af New Age, og begiver mig i stedet videre med min tro på Jesus. Et vildt skifte, fordi New Age har været en kæmpe del af mit liv i mange år. Det er blot ikke sandheden for mig længere, hvorfor jeg må forlade det...  

Hvis dette forskrækker dig, så skal vi nok ikke følges ad. Eller måske skal vi derfor netop følges ad…

Jeg har lagt numerologien bag mig, og gået tilbage til mit dåbsnavn:

Charlotte Kure 

Den korte forklaring er, at numerologien ikke harmonerer med mit liv, og min tro på Jesus og Helligånden. 

Derfor har jeg valgt at takke af, og sige pænt farvel til flere ting i mit liv. Her iblandt numerologien. 

Jeg ved, at følgende skriv kan skabe en reaktion i dig som læser. Måske en kraftig en af slagsen. Måske noget helt andet. En lettelse. Måske...

Uanset, så vær sød at huske på, at fortællingen er min oplevelse og min historie. Ikke nødvendigvis noget du behøver at tage ind. Det er blot en historie du læser. Dog en sand en af slagsen. 

Nu skal du se… 

Jeg har altid troet på Gud. Jeg har altid følt mig favnet af det guddommelige. Men jeg har også flirtet med alt indenfor New Age, altså de Luciferianske praksisformer, såsom englekort, clairvoyance, yoga, specielle krystaller, astrologi, numerologi, for blot at nævne noget… 

Lad os skrue tiden et par år tilbage. Akkurat da løgnen om Cxxxxx var på sit højeste. 

Jeg bemærkede, og studsede over, at nogen omtalte det som satans værk. Jeg husker, at jeg lod det ligge, men alligevel hørte jeg det tydeligt når det blev nævnt. 

Tiden gik, og verden blev mere og mere skør. Jeg var dybt rystet over hvordan man kunne slippe afsted med dette bedrag. Det var ganske enkelt udenfor min fatteevne. 

Der måtte findes et svar!     

Start 2022 blev jeg bekendt med det faktum, at det som sker i verden nu, er profeteret i Biblen. Det var vildt at dykke ned i.    

 Jeg satte mig også for at undersøge dette her med satans værk. Og jeg skal da love for at jeg vågnede. På mange måder gik det hele op i en højere enhed, men der var også det her område, hvor jeg selv havde deltaget aktivt i satans værk. Det gjorde ondt.   

Jeg opdagede, at der er to lejre:     

Guds og satans. Intet imellem. Intet andet. 

Jeg fandt også ud af, at disse to ikke kan forenes. Man kan ikke have et ben i hver lejr. 

Pyha, mit liv var jo proppet med alskens herligheder fra New Age, alt imens jeg jævnligt bad jeg til Gud. 

Ja, jeg var fortryllet af de mange glitrende løfter og historier, som new age emmer af. Satan er jo en engel, hvorfor det hele netop fremstår magisk. Men det er stadig satan, og han har altid en bagtanke.

I dag ved jeg, at Gud giver, og satan tager. Det er den altafgørende, og livsforandrende forskel og forståelse. Det var Gud som skabte det hele. Ikke satan. 

Jeg elskede de rigtige krystaller, den rette clairvoyance, den dygtige healer fra USA, de fede astrologiske forudsigelser, det helt rigtige navn, ja, mit dåbsnavn havde jo en slem energi, hvorfor jeg var nødt til at slette det, så jeg kunne få det endnu bedre. Ydermere købte jeg numerologiuddannelsen. Jeg gik hele vejen. Som i hele vejen… 

Jeg havde konstant et ben i hver lejer. Og jeg anede det ikke dengang. 

Jeg var drevet af en gigantisk nysgerrighed, og en søgen efter fred og ro, men som ikke alligevel til fulde kunne tilfredsstille. Jo, på den korte bane. Altid på den korte bane. Men ikke den lange. Aldrig den lange. 

Jeg forstod vitterlig ikke, at jeg flirtede med Satan. Jeg vidste ikke, at jeg konstant havde en dør på klem, hvor igennem den anden åndelige verden kunne snige sig ind. Dén ånd som ikke giver, uden at tage noget. 

Gud giver uden forbehold og helt betingelsesløst. Satan giver også, det jo en engel, men han vil altid, med tiden, tage noget til gengæld.   

Man kan altså ikke mixe lidt fra begge lejre. Det er ikke således det fungerer. Jeg ved godt, at det er dét vi har tradition for at gøre. Jeg gjorde det jo selv. For fuld udblæsning. Men det er ikke dén måde man forbinder sig til det Guddommelige. 

Begrebet New Age er en meget bred strømning, og dækker over en samling af flere spirituelle forståelser. Man forestiller sig ikke Gud som beskrevet i biblen. Man mener, at alle mennesker har en iboende guddommelig kraft i sig selv. Man mener at det guddommelige findes i alle mennesker. Gud betragtes som en form for energi. Noget universelt vi alle kan tune ind i. Hvis vi vil. Ofte tales der også om guider og andre afguder, men som stadig ikke er defineret som Gud. 

Med dette perspektiv, kan man sige at New Age afviser Gud og gør det enkelte menneske til noget der er guddommeligt i sig selv. Man arbejder altså med en optik omkring det åndelige, som er langt fra Bibelens ord.

De klassiske praksisformer indenfor new age er som allerede nævnt; englekort, clairvoyance, specielle krystaller, astrologiske forudsigelser, numerologi, alle former for energi-terapi og chakra. 

Og så er der yoga, som kommer fra det buddhistiske. Mange mennesker tror det blot handler om dejlig gymnastik, men det gør det så absolut ikke...

Jeg har haft det ene ben i ovenstående verden, i over 25 år. 

Heldigvis, er det aldrig for sent at slippe grebet. Jeg har dog altid oplevet mig selv som værende på rette vej; min tro på Jesus i den ene hånd, og New Age i den anden.

Men det er slut.

Nu begiver jeg mig afsted, kun med Jesus.

Alle os som har søgt denne New Age verden, har gjort det med et hjerte af guld. Vi er i sandhed kærlige og vidende mennesker. Og vi VIL vores medmennesker det bedste. Virkelig. Vi tilsidesætter gerne os selv, for andres behov. 

Men der gemmer sig også en søgen efter FRED. Denne her søgen efter dybden i livet. Mere harmoni. Mere forståelse. Mere ro. Endnu et kursus. En ny praksis. Nye veje. Flere tiltag. Vi søger fordi vi ønsker dyb fred. 

I dag vil jeg sige: 

Vær opmærksom på denne søgen. Det er en længsel efter Gud.

Men vær opmærksom på hvor du leder. Mange af os leder det forkerte sted, når vi turer rundt i new age.   

Verden er fuld af mennesker, som gør alt det fede udenpå, men mangler Gud inden i.

Verden er fuld af mennesker som vil lære, men som aldrig lærer sandheden af kende.

Verden er fuld af mennesker, som er sultne, men som aldrig bliver ægte mætte. Vores længsel efter sand ro, fred og kærlighed, kan føres helt tilbage til hvordan mennesket blev skabt i begyndelsen. 

Gud ønskede, at vi skulle søge ham og opleve hans enorme kærlighed.

Dét vi længes efter, er ikke bare noget Gud har, men det Gud er. Han er kærlighed og han prikker til os med kærlighed. 

Det er min overbevisning.  

Det er min tro. 

Det er mit liv.

Vi er alle blot sjæle, og enhver har mulighed for at finde hjem til Gud, med en bøn på ganske få sekunder. 

Bed, og du skal få. 

Led, og du skal finde.

Bank på, og du vil blive lukket ind.

Nogen vil måske ryste på hovedet, og tænke; “Åhh ja, det måtte jo komme, hun finder på alt mulig, i tide og utide!” 

 Ja, det medgiver jeg. Jeg har aldrig ligget på den lade side. Ohhhh…. 

Men det her er imidlertid ikke noget nyt jeg har fundet på. Gud har altid været i mig. Jeg har blot blandet det med New Age, og derfor ikke levet det rent.

Det gør jeg nu. Og du kan genkende mig på mit dåbsnavn: 

Charlotte Kure. 

Du er naturligvis i din gode ret til at tage afstand til det jeg skriver. Vi har alle vores frie valg. Det fik vi af Gud, i tidernes morgen.

I så fald scroller du bare videre, eller forlader. Alt er godt.

Men hvis du mærker, at mine ord resonerer med dig, vil jeg opfordre dig til at søge videre.

Du er også velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål, ønsker links eller lignende. 

Jeg er i skrivende stund i gang med at ændre mine hjemmeside, SoMe osv. Et kæmpe arbejde. Ohhhh….

Sagt med andre ord: 

Jeg er på vej ud af New Age, og i stedet på vej videre med Jesus Kristus. Et vildt skifte, fordi New Age har været en kæmpe del af mit liv i mange år. Det er blot ikke sandheden for mig længere, hvorfor jeg må forlade det...  

Hvis dette forskrækker dig, så skal vi nok ikke følges ad. Eller måske skal vi så netop følges ad…

Næste gang du hører om en medicin eller vaks, som efter sigende kan få en sygdom til at forsvinde, så må du spørge dig selv:

Hvor forsvinder den egentlig hen?

Er det virkelig løst, så både jeg og det menneskelige potientiale er blevet styrket?

Eller er det bare endnu en form for undertrykkelse, der i sidste instans kan føre endnu flere mennesker længere væk fra sig selv?

Du behøver ikke spørge mig. Brug ikke tid på det. Du kender mit svar.

Når vi går i krig mod naturen, har vi ikke en chance. Kroppen ved bedst. Sådan er det bare…

Og derfor er det heller ikke så mærkeligt, at mængden af stressede og depressive mennesker, aldrig har været større.

Den manglende forståelse for hvordan kroppen i virkeligheden fungerer, fører direkte til en lukket tankegang. Og en lukket tankegang fører til manglende forståelse.

Det bider sig selv i r**** og således lander der ikke megen udsyn.

Det er vigtigt at lære at samarbejde med kroppen, fordi den så gerne vil samarbejde med os. Men denne samhørighed indebærer, at vi forstår de processer kroppen gennemgår, og støtter dem, navnlig når det drejer sig om heling.

Ville du sætte dig ind i en bil, hvor føreren har bind for øjnene?

Nej da....

Ikke desto mindre sker det dagligt.

Der er sket en eksplosion af diagnoser indenfor de seneste år. Hvad vi ser af labels, er helt horribelt.

Kasser og systemer smadrer mennesker.

Men hvorfor er det et problem at få en diagnose?

Det er det, fordi man bliver sygeliggjort. Man er ikke syg, man er bare i en livssituation der er SYG.

Problemet er ligeledes, at en diagnose er en betegnelse.

Det er IKKE en forklaring.

Det er IKKE en årsag.

Det er IKKE den rigtige retning.

Og herfra kan man så knokle videre, i forsøg på at eliminere denne lidelse.

Køreturen bliver farlig, fordi den ikke inkluderer HELE mennesket.

Ja, se dig lige omkring, der eksisterer flere uforklarlige sygdomme end nogensinde før.

Men hvis en diagnose hjælper til behandling, hvorfor er det så et problem?

Fordi det blot er symptombehandling. Med diagnoser symptombehandler vi, i stedet for gøre noget ved livssituationen.

Det er et problem i vores samfund, at vi ikke ser på hvad der egentlig er galt. Vi ser ikke på, hvorfor det enkelte mennesker lider, mistrives, og kæmper med symptomer - og man spørger ikke dybere ind - FORDI det koster nærvær.

Lægevidenskaben er på afveje. Køreturen ender galt. Før eller siden.

Men sørme om de ikke fastholder, at være på rette vej, og har formået at få millioner af mennesker med på denne vanvittige køretur – og det koster kassen.

Sandheden er imidlertid, at der altid findes en dybere forklaring på symptomer og sygdomme.

ALTID.

Der er altid en mening med galskaben.

Og meningen skal findes i dybden. Men i hasarderet kørsel, overhaling, og med bind for øjnene, kommer man aldrig i dybden.

Vi skal spørge os selv, hvorfor vi har skabt et liv som skynder sig som ind i helvede!

Vi skal spørge os selv, hvorfor vi hellere vil medicinere os gennem livet, snarere end at mærke det!

Vi skal spørge os selv, hvorfor vi vedholder denne overordnet fornægtelse af sammenhæng mellem krop, sind og ånd.

Vi har alle et ansvar for at afbryde, og stige af denne vanvittige køretur.

Stoppe med at lege blindebuk.

Vi skal tage ansvar for vores følelser, fordi de opleves i vores krop. Følelser er som vejskilte. De fortæller os om vi er på rette vej, eller ej...

VI SKAL LYTTE TIL VORES KROP - den gemmer på et vigtigt budskab!

Følelser som overses, overhøres, eller ignoreres, leder livet på afveje. Ja, følelser som benægtes vil før eller siden påvirke kroppen på en stærk stressende måde. Det er det vi kalder sygdom, og er resultatet af noget gammelt vi valgte at overhøre.

Tiden er inde til et paradigmeskift. Af med bindet, lad det uforklarlige blive forklarligt igen. Det er det jo alligevel, fra naturens side.

Lys og kærlighed til menneskeheden.

Må Gud velsigne dig. 

SPØRGSMÅL:

Kære Charlotte     

Jeg er 33 år, og fik konstateret rygsøjlegigt som 20-årig. Jeg fik muskelgigt for 2 år siden. Mit spørgsmål lyder: Kan man få nervebetændelse af stress og frygt for hvad det skal ende med i ens liv. Og hvordan kan sådan sygdomme lige ramme en, kan man udvikle de her sygdomme ved stress i kroppen. Har udviklet så meget følelsesløshed i mine arme og ben.    

SVAR:

Kæreste dig, det lyder virkelig smertefuldt.    
Du spørger:    

“Hvordan kan sådan sygdomme lige ramme en?”   

 Jeg svarer:    

Jeg mener ikke, at noget rammer os. Jeg mener vi udvikler sygdom, på baggrund af følelsesmæssig ubalance, fortrængt Guddommelighed og fornægtelse af vores sande oprindelse.    

Du spørger:    

“Kan man udvikle de her sygdomme ved stress i kroppen?”    

Jeg svarer:    

Stress er en sund reaktion. Vores krop opfanger fare, og reagerer. Når vi er stresset, er det altså fordi der er noget som stresser os. Stress er desværre også blevet et moderne udtryk. Men stress er en urgammel reaktion, som opstår når der er fare på færde. Stress får os til at kæmpe eller flygte. Det er smart. Og det foregår i vores krybdyrhjerne.   

 Der er to niveauer af smerte, eller stress om du vil, nemlig smerten man skaber nu, og smerten fra fortiden der stadig lever videre i sindet og kroppen. Sidstnævnte er den ødelæggende.   

Følelser opstår der, hvor sindet og kroppen mødes. Det er kroppens reaktion på sindet – eller man kan sige et spejlbillede af sindet i kroppen. F.eks. vil en tanke om angreb eller en fjendtlig tanke skabe en opbygning af energi i kroppen, som vi kalder vrede. Kroppen gør sig klar til at kæmpe. Den tanke, at man er truet fysisk eller psykisk, får kroppen til at trække sig sammen, og det er den fysiske side af det vi kalder frygt.    

Når faren er drevet over, lægger stressen sig igen. Det gør kroppen helt af sig selv. MEN, desværre sker det ikke for nutidens mange mennesker. Vi er kommet så langt væk fra os selv, at naturlig lindring og traumeheling er blevet unaturligt. Tænkningen har erstattet denne proces. Men vi kan ikke tænke os til heling, og derfor er verden fuld af mennesker som er forslået og syge.    

Følelsesløshed er netop tegn på en higen efter tænkning. Jo større tænkning, des mindre følelsesmæssig mærken.    

Da Jesus gik på jorden, formidlede han hvad kærlighed og taknemmelighed er, og det gjorde han netop IKKE gennem logisk tænkning. Han tog ydermere alle vores lidelser med sig. Det fatter vi bare ikke…    

Sygdom opstår, når noget kommer ud af balance, og IKKE genoprettes!    

Fra naturens side er der ikke noget galt i, at celler deler sig og mangfoldiggøre sig i kroppen, men når denne proces ledsages af frygt, breder cellerne sig på frygtsom vis, og vi kan udvikle sygdom.    

Stress forårsages også af at være “her“, men ønsket om at være “der“. Det er en spaltning, der river os i stykker indeni. At skabe og leve med en sådan indre spaltning er vanvittigt.    

Gigt er et udtryk for et selvværd og en selvkærlighed, som lider grusomt. Mangel på kærligheden til det oprindelige og dét faktum at du er skabt i Guds kærlighed.    

Lad mig mine om, at alt hvad der eksisterer har Guds-essens. Alt levende. Solen, jorden, planterne, dyrene, menneskene - alt er udtryk for bevidsthed i forskellige grader. Prøv følgende:    

Ret opmærksomheden mod kroppen. Føl den indefra. Er den levende? Er der liv? Kan du føle energien? Kan du mon fornemme din iboende Guddommelighed? Bliv ved at fokusere på din krop indefra. Undlad at tænke på den. Føl den. Mærk den. Jo mere opmærksomhed du giver den, jo bedre får den det.    

De fleste mennesker søger alle mulige former for psykologisk tilfredsstillelse, fordi de tror, at det vil gøre dem lykkelige eller befri dem fra følelsen af frygt, savn og/eller sygdom.    

Men det er ikke sandheden.    

Vi finder Gud i det øjeblik vi indser, at vi ikke har brug for at søge efter Gud. Derfor er der ingen anden vej til frelse, end denne eneste.    

Jeg ved det er vildt at påstå. Især i en tid som denne. Eller måske er det ligefrem helende. Hvor der er fred, er der liv.    

Som altid skrevet fra hjertet.

Knus
C