Om Camille

Det her er min skæve side om mig, til dig. Nu skal du se…

Jeg hedder Camille Lærkeh Essther Pedersen, men kalder mig blot Camille Essther. Og jeg piller ikke længere ved spejlet hvis jeg er utilfreds med det jeg ser. Jeg slukker lyset, og kigger indad.

Læs videre, så vil du opdage hvorfor...

Jeg har knoklet alle mine unge år, for, at få det godt! Helt skørt. For sikke en misforståelse. Hele denne kollektive misforståelse om at glæden, lykken, friheden og pengene er noget vi skal på jagt efter. Det er omsonst, for det virker ikke. Det man jager, det flygter jo. Det ved du også godt, ik?

Eftersom jeg er sådan en der leder kursusforløb, afholder foredrag, er brevkasseredaktør og spirituel mentor… – ja, så tror mange sørme, at jeg er immun overfor problemer i mit eget liv. Intet kunne være fjernere fra sandheden. Helt ærlig, træk mig venligst ned fra piedestalen. Tak. 

Men jeg har lært at række ud. Virkelig. Og så tager jeg naturloven grav-hammerende-alvorligt. Hvilket vel nok må siges, at være det springende punkt – The Big Leap.

Jeg gentager; jeg piller ikke længere ved spejlet, hvis jeg er utilfreds med det jeg ser. Hele den fysiske verden er spejlet på min indre tilstand. 

Og ja, jeg har det godt. Og det vil jeg fortsætte med at have. Helt ned i maven. Derfor har jeg lært mig selv, at gribe fat i det som gavner mig. Helt ned på celleplan. De essentielle olier er magien i mit liv.

Livet opleves indefra og ud...

“...og for mig er livet altså ikke en række af problemer, som jeg skal skynde mig at løse. Livet skal leves, og det sker udelukkende indefra og ud. Arbejdet består i at justere indvendig. Alt andet er omveje"

Tilbage til navnet
 
I sommeren 2016 opsøgte jeg en numerolog – igen igen – og skiftede navn til Camille Lærkeh Essther Pedersen. Men hvorfor det? 

Jo, ser du, i tidernes morgen gav mine forældre mig et krydderi som i virkeligheden slet ikke var mig. Sikke noget rod, men de gjorde det naturligvis ud fra deres bedste overbevisning. Det ved jeg…

De havde nok bare overset, at de havde fået et datter som var rimelig vild i varmen, og som ikke lige var til den salgs krydderurter. Sidenhen tog jeg sagen i egen hånd, og fremtryllede min egen gryderet, med et mix at de krydderier som passer perfekt til mig. Jeg tror nemlig på alt det man ikke kan se. Jeg tror på alt det man ikke kan bevise. Alt er energi og vibrerer med usynlige frekvenser. Og jeg havde altså brug for en anden vibration at svinge med. At smage på. 

Så enkelt er det. Og ved du hvad; i dag er JEG SELV uddannet Match numerolog, hos den skønne Millicentt Rosamunde.

Det jeg elsker

Ja, jeg nappede lige en uddannelse mere. Ikke for din skyld. Ikke for hans skyld. Ikke for hendes skyld. Ikke for nogens skyld. FOR MIN EGEN SKYLD. Sådan er det med alt hvad jeg finder på; for min egen skyld. 

Ja, du har sikkert gættet det; jeg tror på det som mange VIL have dokumentation for. Dokumentation er jeg ligeglad med. 

Jeg lever ud fra fingerreglen; – føles det godt, så er det godt. Føles det ikke godt, så er det ikke godt. Det er mega nemt. Og langt mere kærlighedfuldt. 

Jeg er passioneret æstetiker, helt ud til fingerspidserne. Jeg elsker sang & musik, essentieller olier, stearinlys, te, tæpper, og detaljen for det smukke. Livet skal være glædesfyldt, sjovt og nærende. Punktum. Og så nyder jeg at blive inviteret på god mad, rødvin og dybe snakke om livet. 

Det elsker jeg!

Min baggrund

Uddannelser
  • Match Numerolog Uddannelsen, v/Millicentt Rosemunde
  • Spirituel Mentor uddannelse, SMU v/Christine Eilvig
  • PSYCH-K® facilitator v/Brunhild Hoffmann (Tyskland)
  • Access Bars v/Lea Philip
  • Reiki Healing, v/Reikimester Anne-Marie Risbjerg
  • Regressionsterapeut v/Pia Danielsen
  • Metamedicinsk grunduddannelse v/Lars Mygind
  • Eksamineret psykoterapeut v/PUC, Psykoterapeutisk Uddannelses Center
  • Gi Gong – Uddannelsesforløb v/Inge Thegler
  • Handelshøjskolen i København
Uddrag af kurser og forløb
  • Frekvens Healing v/ S. Parez
  • Månedlige mentormoduler v/Christine Eilvig
  • Familiekonstellationer v/NLP Skolen i Roskilde
  • 1-årigt mentorforløb v/Intuitiv Astrolog Isaebel Kiya Pedersen
  • Halvårlig mentorforløb v/S. Floor
  • Tantrisk gruppeforløb v/Anja HjerteHealer
  • Chakrasystemet v/Pusterummet
  • Tarottens verden v/Pusterummet
  • Mindfullness med NLP v/Margit Sommer
  • Chok-traume v/Ulla Rung Weeke
  • Konflikthåndtering v/Hillerød Speciel Terapi