Ryggen er din livs søjle – ret dig op!

Har du også ondt i ryggen? Eller kender du en der har?

I tilfælde heraf, så kig med…

– OG GLEM SÅ ALT om materielle årsager, uheld og logiske forklaringer på dine smerter, blot for en stund.

Lad mig vise dig en helt anden vej. Noget, der er langt dybere end logikken.

Overskriften ved alle rygsmerter har ordlyden; “at bukke under”. Dernæst inddeles livs søjlen – altså ryggen – i tre områder:

ØVERSTE:

Den øverste del afspejler hjertets bagside. Det er her vi finder kærlighedens ”bagside”, såsom frygt, smerte fra fortiden, længe glemte minder, skyld og skam.

Føler du dig tynget af gammel fastfrosset sorg? Holder du på noget, som du ikke deler med andre? Mon du er stærk udadtil, men føler dig svag når lyset slukker?

Smerte i dette område, afslører en “smertelig hjertesag“.

MELLEMSTE:

Den mellemste del afspejler balance. Eller mangel på samme. Akkurat som en vippe der skaber balance. Her finder vi ubeslutsomhed, og følelsen af at være fanget mellem egne behov og krav fra omverden.

Smerter i dette område, vidner om en splittelse i dit indre. Oplevelsen af, at forpligtelser og krav udefra, er vigtigere end hvad du dybeste set har lyst til. Skal, skal ikke. Skal, skal ikke. Skal, skal ikke…

NEDERSTE:

Den nederste del, lænden, afspejler vores dybe styrke. Det er her søjlen har rod. Det er her de dybe instinkter har rod. Det er her lysten, kreativiteten og begær har til huse.

Lændesmerter er således et udtryk for al den “vægt” man pålægger os selv, og som gør at ens egne dybe behov må lade livet. Krav udefra, som tyngder. Forpligtelser.

For megen tyngde, kan få denne del af ryggen til at bryde sammen.

Er det for tungt for dig? Føler du dig belastet? Måske tager du for meget ”på dig”? Føler du dig presset til at leve op til andres forventninger? Eller lægger du for stort pres på dig selv, måske i forsøg på at ”opretholde” dig stærk og rank, uden at vise dine sande følelser?

Og hvad med din lyst? Dine behov? Din længsel? Ja, for et eller andet må du da længes efter, siden du har ondt i lænden.

Alt for mange mennesker har ondt ryggen. Ikke så mærkeligt, vel? Alle disse forpligtelser, som bør, skal og burde.

Fysiologiske behandlinger er ganske fine – berøring er faktisk beroligende. Men negligerer vi vores dybereliggende følelser, hvad end de er af ældre eller nyere dato, så er vi LOST!

Vi kan formentlig godt overleve i en rum tid – men vi kan ikke leve. Er der noget du trænger til at få kigget nærmere på?

Så ret dig dog op!

Har du også tit fået det at vide?

Men måtte du overhovedet fylde?  Var der egentlig plads til HELE dig?

Ja, tænk hvis du bare følte, at der ikke var rum til det du kom med? Og tænk hvis det i virkeligheden var derfor, du gjorde dig mindre…

Tiden er inde til at fylde. Fortiden er for længst forbi. Åhhh, for himlens skyld, så luk op din blomst!

“Al heling af symptomer bliver aktiveret gennem kærlighed.”

BodyTranslation© translating symptoms to love – NYT HOLD HVERT ÅR!

Ingen symptomer, sygdomme eller skader, kan løses på det plan hvor det optræder. Vi er nødt til at stige op til et højere niveau for at finde løsningen!

Således fungerer Metasundhed. Således oversætter man kroppens sprog. Således taler det spirituelle. Og således heler man.

Numerologi er også en vej til heling. Ovenikøbet en magisk en af slagsen. Vær velkommen.

Essentielle olier – tryk her